header

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sexologi

Jeg har været aktiv indenfor verdens ældste erhverv i en del år nu, og har besluttet mig for at sætte mine idéer om professionelt udøvet sex ind i en lidt struktureret teori, og gøre den tilgængelig her på min hjemmeside. Jeg håber især, at det måske kan være til hjælp for alle jer isolerede og uerfarne sexarbejdere derude, som ikke har nogen at vende sig til.

Jeg har lavet en kort komparativ analyse af, hvad jeg har valgt at kalde ”den positive diskurs for professionel sex” og ”den destruktive diskurs for professionel sex”. Begge eksisterer, og sameksisterer til og med på de samme scener, men afhængigt af hvor og hvordan du arbejder, så finder du deres forekomst i forskellige proportioner.

Positiv diskurs Destruktiv diskurs
Overblik
1) Kvindelig seksualitet i professionel sex
- Aktiv personlig kapacitet - Passiv kropslig egenskab
2) Mandlig seksualitet i professionel sex
- Har egen seksualitet - Køber sig seksualitet
3) Kvindelig rolle i professionel sex
- Professionel entreprenør - Anvendelig brugsgenstand
4) Mandlig rolle i professionel sex
- Klient som modtager service - Klient som køber råvare
5) Mandlig og kvindelig interaktion i professionel sex
- Professionelt og legitimt - Privat og illegitimt
6) Den seksuelle akt i professionel sex
- Kvindelig omslutning - Mandlig penetration
 

Positiv diskurs

 

Destruktiv diskurs

1)Kvindelig seksualitet i professionel sex
- Aktiv personlig kapacitet - Passiv kropslig egenskab
1A) Den kvindelig seksualitet er en autonom kapacitet i kvindens person. Den konstitueres, forårsages og animeres af hendes egne seksuelle præferencer og de ydre stimuli, som koinciderer med hendes præferencer. 1A) Den kvindelig seksualitet er en passiv egenskab iboende i hendes krop. Den konstitueres, forårsages automatisk, og animeres af mandlig seksuel anvendelse af hendes krop, så vel som af mandlig perception af hende.
1B) Seksualiteten er én ud af flere personlige kapaciteter, som konstituerer personen, identiteten og den sociale værdi af kvinden.
Den er af samme signifikans som moderskab, kapacitet for venskab, empati, intelligens og andre væsentlige karakteristika vedrørerende hendes identitet.
1B) Seksualiteten er den vigtigste egenskab som konstituerer personen, identiteten og den sociale værdi af kvinden.
Det er det mest signifikante med hende, og er af større vigtighed end nogen anden karakteristika vedrørende hendes identitet.
1C) Mandlige seksuelle handlinger og perceptioner kan kun forårsage og opvække seksualitet hos kvinden i de tilfælde, hvor disse handlinger er sammenfaldende med (og trigger og stimulerer) hendes egne seksuelle præferencer. 1C) Kvinden kan enten synes om, eller have modvilje mod, mandlig seksuel anvendelse af hende, men hun kan ikke undgå passivt og automatisk at få sin seksualitet definieret, forårsagt, animeret (og dermed også brugt) af manden.
1D) Nogle gange er det seksuelt stimulerende at arbejde med seksuel service – andre gange er det blot neutralt.
Dette afhænger af, hvad der koinciderer med kvindens egne præferencer for, hvad der udløser og stimulerer hendes seksualitet.
Ligesom en kvinde ofte bliver spontan kærlig, når hun giver en anden et knus, eller bliver motiveret til at give en anden et knus ud fra at føle sig kærlig – det er ikke selve handlingen af at give knus, der per automatik forårsager emotioner av nogen slags.
1D) At deltage i seksuelle handlinger er altid seksuelt – det kan aldrig være neutralt.
Dette bestemmes af den eksterne fysiske brug af hendes krop (hvilket konstituerer hendes seksualitet og dermed hendes person).
Seksuelle handlinger kan enten være “rigtige” med kærlighed og begær, eller “forkerte” med overgreb og trauma.
Skulle kvinden ikke direkte erfare seksuel “rigtig” eller “forkert” under (eller efter) seksuel aktivitet, antages hun at være i benægtelse eller udøve psykologisk fortrængning.
2) Mandlig seksualitet i professionel sex
- Har egen seksualitet - Køber sig seksualitet
2A) Manden har (præcis som kvinden) en autonom og iboende kapacitet for seksualitet i sin egen person.
At agere seksuelt med en kvinde vedrør handlinger som udtrykker hans seksualitet, det konstituerer ikke hans seksualitet som sådan.
2A) Manden tror at sex, ligesom seksualitet, er noget, som han får fra den kvindelige krop.
Uden seksuel adgang til en kvinde mangler han sin egen seksualitet. Den mandlige seksualitet er afhængig af (og lokaliseret i) kvindekroppen.
2B) Ligesom for kvinden er seksualiteten én ud af flere kapaciteter, som konstituerer personen, identiteten og den sociale værdi af manden.
Den er ikke mere signifikant end faderskab, kapacitet for venskab og lignende, for at afgøre hvem manden er.
2B) At tilegne sig seksualitet gennem adgang til en kvindekrop er det som realiserer manden til hans fulde potentiale som person. Ligesom evnen til at få denne adgang konstituerer hans sociale værdi som mand med mandlighed.
2C) At have sex med en kvinde er en rar måde for manden at udleve og nyde sin egen seksualitet.
At få en seksuel reciprocitet fra kvinden kan være en faktor, som manden finder seksuelt stimulerende, men hvad han erfarer, ved seksuel stimulering, er sin egen seksualitet, ikke seksualitet udvundet fra kvinden.
2C) Manden erfarer sin egen seksualitet gennem kvindekroppen.
Gennem seksuelt at eje en kvindes krop opnår han en egen seksualitet. Hans brug af hendes krop er lig med hans brug af hendes seksualitet, hvilket derigennem bliver metafysisk ekstraheret fra hende, for at udvindes og ejes af manden.
2D) At betale for en service bestående af seksuelle handlinger er et spørgsmål om kvaliteten af seksuel oplevelse og nydelse.
Det er i virkelighedsnatur ikke essentielt forskelligt fra masturbation eller fantasi.
De personlige og relationelle omstændigheder i situationen, den faktiske nydelse for begge parter, har derfor en stor betydning for kvaliteten af den mandlige seksuelle oplevelse og nydelse.
2D) Penetrativ sex af en kvindes krop er den eneste seksuelle handling, som manden tror er en ægte manifestation af mandlig seksualitet.
Det er i virkelighedsnatur essentielt forskelligt fra masturbation eller fantasi.
De personlige og relationelle omstændigheder i situationen, nydelsen i det, har ikke den store betydning for denne mandlige erobring af seksualitet.
3) Kvindelig rolle i professionel sex
- Professionel entreprenør - Anvendelig brugsgenstand
3A) Kvinden er en professionel entreprenør, en kombination af en håndværker, entertainer og terapeut som udfører en service. 3A) Kvinden er reduceret fra person til en vare, bestående af en passiv og tilgængelig krop med en iboende seksualitet, som kan udnyttes.
3B) Kvinden har en erkendt autoritet som entreprenør og ekspert i situationen. Ligesom en professionel autoritet over manden, som er klienten, og derfor er civilisten, eller lægmanden, i situationen. 3B) Kvinden har ikke en erkendt autoritet over sig selv. En mindre professionel autoritet eller ekspertise over situationen eller manden, som i stedet opfattes som havende rådighed over hende.
3C) Kvinden arbejder med den mandlige seksualitet. Hendes rolle er den, at være et vejledende mellemled for manden til at opleve, udforske og nyde sin seksualitet. 3C) Kvinden arbejder med sin egen seksualitet, og overfører den til manden. Hendes rolle er passivt at give manden adgang til den, animere den, bruge den og udvinde den fra hende.
3D) Kvinden oplever, at hun omslutter manden i en intim oplevelse af fysisk og emotionel nydelse.
Hendes seksuelle handlinger ændrer hende ikke fundamentalt som person, ikke mere end handlinger i andre omsorgsjobs, som omhandler menneskelige behov og følelser.
3D) Kvinden oplever, at hun bliver seksuelt penetreret både fysisk og i metafysisk forstand, i forhold til personlig integritet.
At blive udsat for dette ændrer hende fundamentalt som person, skader hende, besudler hende, og frarøver hende social, seksuel og menneskelig værdi.
3E) Kvinden er motiveret af  entreprenørskab og personlig affinitet, og har valgt at arbejde med seksuel service blandt andre muligheder for forsørgelse.
Hendes motivation er autonom, og både hende selv og hendes klienter anerkender den professionelle status.
3E) Kvinden er motiveret til at sælge sin seksualitet ud fra et tungtvejende behov for penge, ekstern tvang eller mangel på andre muligheder for tjene til tilværelsen.
Hendes motivation er ikke autonom og besidder ikke en professionel status, og er heller ikke anerkendt sådan.
4) Mandlig rolle i professionel sex
- Klient som modtager service - Klient som køber råvare
4A) Manden lejer en service bestående af handlinger, som har til formål at engagere og stimulere hans seksualitet. 4A) Manden køber adgang til en passiv kvindekrop med en iboende seksualitet, der kan udvindes og eksploateres.
4B) Manden opfatter sig selv som værende i rollen som en klient i en relation til en professionel entreprenør – hvor det er normalt og moralsk acceptabelt at betale for en given service. 4B) Manden opfatter sig selv som værende i en ikke-professionel og amoralsk relation til en kvinde – som han bestikker, eller bliver økonomisk udnyttet af, for at tilegne sig sin egen seksualitet.
4C) Manden er underlagt kvindens professionelle betingelser og initiativ, som enhver anden klient i relation til en professionel entreprenør. 4C) Manden er den overlegne person i situationen, idet kvinden er reduceret fra person til brugsgenstand, og derfor nødvendigvis underdanig.
4D) Manden bliver draget omsorg for af kvinden, de seksuelle initiativer og handlinger sker i et udvekslende sammenspil, som vejledes af kvinden. 4D) Manden bruger kvindens krop og dets passive seksualitet, alle hendes seksuelle handlinger er passive og i underdanig eftergivenhed overfor hans krav og initiativ.
4E) Manden motiveres af ønsket om nydelse.
Han betaler for at få en kvalitativ god oplevelse indenfor seksuel nydelse, sammen med omsorg for, opmærksomhed og opvartning af hans person. Men han har en egen seksuel identitet uanset hvad.
4E) Manden er motiveret af desperat behov.
Han betaler, fordi han ikke kan få, eller ikke få nok, frivillig adgang til kvindekroppen. Og at få denne seksuelle adgang til kvinder er noget, han har desperat behov for, for at kunne have en egen seksuel identitet.
5) Mandlig og kvindelig interaktion i professionel sex
- Professionelt og legitimt - Privat og illegitimt
5A) Relationen imellem kvinden og manden anses som professionel, ikke privat, hvilket dispenserer normale sociale normer og skikkelser. 5A) Relationen imellem manden og kvinden anskues ikke som professionel, kun som en privat, men illegitim og normbrydende relation.
5B) De professionelle handlinger som udføres, er derfor legitime i den professionelle situation, og følger exceptionelle normer.
Betydende, at de gives forskellig følelsesmæssig, moralsk og relationel indhold, sammenlignet med lignende handlinger i konteksten af en privat situation.
5B) De ikke-professionelle handlinger som udføres, anses derfor som illegitime i situationen, grundet deres sociale normbrydende natur.
Som til gengæld medfører forskellige konfliktfyldte emotionelle, moralske og relationelle problemer, grundet situationens illegitime kontekst.
5C) Ligesom en psykolog ikke sælger sin egen psyke, sine egne følelser, gennem empatisk at arbejde med disse kapaciteter hos sine patienter, så er kvindens seksualitet ikke brugsgenstand for den pågældende service. 5C) Kvinden sælger sin seksualitet som brugsgenstand til manden, som derigennem udvinder og tilegner sig den fra hende.
Hun kunne sammenlignes med en malkeko, som periodisk udlejes til malkning.
5D) Kvinden tager det primære initiativ, styrer og tilrettelægger sessionen ud fra professionel erfaring, hvad manden har efterspurgt, og hvad hun intuitivt kan læse fra ham. 5D) Manden tager al initiativ og styrer situationen.
Kvinden kan kun sætte “grænser” for, hvad der må gøres med hende, men indenfor disse grænser er hun passiv underdanig.
5E) Både kvinden og manden oplever at gøre noget, som er acceptabelt og moralsk i orden. Begge er bekvemme med, hvad de foretager sig, og har glæde og respekt for sig selv og modparten. 5E) Både kvinden og manden oplever at gøre noget, som er uacceptabelt og moralsk forkert. Begge skammer sig over sig selv, og søger at projicere deres skam (og skyld) over på modparten.
5F) Begge parter har en gensidig interesse i at have en dejlig interaktion. Kvinden vil have en hyggelig atmosfære til at drive sit erhverv i, og manden vil have en engageret og motiveret service. 5F) Begge parter er i konflikt. Kvinden vil udsættes for så lidt seksuel udnyttelse som muligt for flest mulig penge, og manden vil have størst mulig seksuel adgang for så få penge som muligt.
5G) Begge stoler på at den anden optræder empatisk og agerer retfærdigt indenfor den professionelle relation, og at alle vilkår er tydelige og accepterede efter initial aftale. 5G) Begge mistænker den anden for at forsøge at snyde med betalingen eller “varen”, og alle betingelser er utydelige, betvivlede og konstant oppe til genforhandling.
6) Den seksuelle akt i professionel sex
- Kvindelig omslutning - Mandlig penetration
6A) Kvinden omslutter manden fysisk, såvel som følelsesmæssigt, ved at give ham en oplevelse af intimitet, hvor hans seksualitet er velkommen til at udspille sig, blive set, oplevet og udlevet. 6A) Manden penetrerer kvinden, hvorigennem han overtræder hendes krops grænser ind til hendes åndlige vesen, hvor han udvinder en metafysisk essens af seksuel værdi/vare fra hendes person.
6B) Det kvindelige køn, og andre kropsåbninger, er aktive legemsdele og organer med omsluttende og indesluttende egenskaber. Ikke ulig en holdende hånd eller et par krammende arme. 6B) Det kvindelige køn, og andre kropsåbninger, er passive og tomme fysiske huller, som giver adgang til både kroppen, og den metafysiske personlige væren af kvinden.
6C) Det mandlige køn er et organ, som strækker sig ud i en søgen efter en intim omslutning og velkommende kontakt hos en partner. 6C) Det mandlige køn er et penetrativt redskab, som anvendes til at kræve ejerskab over og udvinde sex fra en kvinde.
6D) At omslutte en mand fører ofte til seksuel nydelse og andre interpersonelle følelser, både for den omsluttende kvinde og for den omsluttede mand.
Men seksuelle handlinger i sig selv, bevirker ikke seksualitet. Seksualitet koinciderer kun med seksuelle handlinger, når de individuelle personlige seksuelle præferencer trigges og stimuleres.
6D) Penetration af en kvinde forårsager automatisk seksualitet i hende, hvilken ligeså automatisk bliver overført til manden.
Hendes glæde eller modvilje har ingen betydning (ej heller mandens egen nydelse), idet manden bringer seksualiteten til at manifesteres som et fænomen af egen virkelighed, kun ved at være i stand til at fysisk præstere.

Korte konklusioner fra dette:

Problemet ved professionelt praktiseret sex er ikke de seksuelle handlinger som sådan, men derimod vores fælles kulturelle arv. Hvor den destruktive diskurs er en gammel og dybt indlejret social virkelighed inden for seksualitet i samfundet. Hvilken mennesker projicerer over på os, der arbejder med sex, som en måde, hvorpå de søger at distancere og befri sig selv fra den.

I et vist omfang kan min lille diskursanalyse læses med den positive diskurs som den emanciperede form for professionelt udøvet sex, og med den destruktive diskurs som ”den uønskede arv for traditionel seksualitet i samfundet”.
Problemet er, at i den omfang at klienter og ikke-professionelle sexarbejdere accepterer denne rolle som syndebuk, og tror at den udtrykker sandheden om dem, genskaber og manifesterer de den.
Men den destruktive diskurs er langt fra sandheden om, og virkeligheden for, alle os der arbejder med sex.

Er den positive diskurs gennemførlig?
Den eksisterer allerede i stort omfang på danske massageklinikker samt lidt her og der blandt udøvere og modtagere af seksuelle tjenester overalt. Den er allerede ”levet i praksis”, indtil nu har den bare savnet et abstrakt sprog, der kan levere en selvdefinition.

Den positive diskurs er mulig, idet den leves ud i en professionel kontekst udenfor det normale livs private sociale kontekst. Det betyder, at normale interpersonelle relationer og normer er dispenserede og erstattet af exceptionelle relationer og normer.
De sidstnævnte er motiverede af et professionelt behov for at skabe en fungerende personlig forholdsmåde og et hyggeligt arbejdsmiljø, og dermed mere bevidst konstruerede.

Professionelle identiteter og relationer er til sin natur mere fleksible og åbne for forandring, definitioner og undtagelsesregler, end hvad private identiteter og relationer er. Dette er grundet, at de er mere temporære, og har mindre omfattende ”kontaktoverflade” til de forskellige aspekter af de involverede personer. Hvilket indbegreber at de er mere gennemsigtige, nemmere at reflektere over, og nemmere at bevidst iscenesætte.
Dette åbner muligheder for rent faktisk at praktisere lidt ”fri vilje” og bevidst begynde at skabe social virkelighed gennem adfærd.

I stedet for at forblive håbløst fanget i én given virkelighed af internaliserede følelser og værdier, kan man gennem adfærd (og i interaktion med andre) begynde at skabe nye følelser og værdier, som man gennem sin adfærd virkeliggør i sig selv og sit sociale miljø.

Normalt er vores adfærd og vores følelser i forvejen givne ud fra vores kulturelle identitet, og vores kulturelle identitet er adfærdsmæssigt indlært. Dette grundvilkår fanger os i en lukket cirkel, hvor vi mere eller mindre er determinerede til at genskabe den givne kultur, som vi engang har lært.
Her, i konteksten af professionelle relationer, finder vi en mulig åbning i denne ellers lukkede cirkel.

Hvordan kan det lade sig gøre?
Ved at afvikle og genskabe, dekonstruere og rekonstruere. Først tømmer du dine handlinger for normal mening og betydning, derefter fylder du dem med ny mening og betydning. For at det skal virke, har du brug for andre mennesker at interagere med og relatere til; klienter og kolleger som giver dig bekræftende respons, og fungerer som rollemodeller, for den nye sociale mening, som I skaber sammen.

Det lyder måske underligt, men det er ikke anderledes, end den måde hvorpå mennesker, som arbejder indenfor sygeplejen, har en anden måde at håndtere store spørgsmål som liv og død i deres professionelle praksis, end de har i deres private liv. Det samme gælder for mange professionelle erhverv, og er en del af det, der udgør forskellen mellem den private og professionelle sfære i vores liv.

Dette betyder ikke, at den professionelle sfære i livet bliver tømt for ”rigtig mening”, eller savner sådanne ting som empati, personlige præferencer, følelse af tilhørsforhold, muligheder til selvrealisering, kreative udtryk og så videre. Det betyder blot, at disse ting har en anden mening og betydning for os, når vi er i en professionel situation, sammenlignet med når vi er i en privat situation.

I omstændighederne for professionel sex går det imidlertid galt for mange mennesker. De formår aldrig at skabe en ny positiv professionel virkelighed, uden bliver håbløst fanget i at reproducere den destruktive kulturelle arv for seksualitet, og dens definition af ”prostitution”. Eller også bliver de fanget i en ”limbo”, hvor seksuelle handlinger kun er mekaniske og tømt for mening. Dette medfører ofte, at de senere hen i livet tilskriver dem destruktiv mening, grundet mangel på et bedre alternativ til fortolkning.

Og som altid gælder princippet ”lige søger lige”. Af en eller anden årsag, måske grundet små nuancer i udtryk og adfærd, så tiltrækker piger, som er inde i den destruktive diskurs, primært klienter, som også er inde i den diskurs. Og piger, som er inde i en positive diskurs, tiltrækker hovedsagelig klienter, som ligeså er inde i den positive diskurs. Dermed reproducerer og forstærker de yderligere den sociale virkelighed, som de allerede befinder sig i.

Men det magiske her er, at man kun har brug for nogle få ”frø af information” for bevidst at kunne vælge mellem de to forskellige diskurser. Så snart man ved hvad man vil have, kan man begynde at søge efter mennesker, miljøer og muligheder, hvor man kan så disse informationsmæssige frø i god jord. I en jord hvor de kan vokse og give en god høst, som man kan blive ved med at så, indtil man en dag har en stor fin ager, som man kan leve af.

Som sexarbejder behøver du kun nogle få ”Atlasklienter” (jeg kalder dem dette i analogi med den mytologiske figur Atlas, der bærer himmelen på sine skuldre, og i lignelse med en bog med kort for orientering) indenfor den positive diskurs, som du kan begynde med. Hvis du fokuserer på at knytte godt an til dine Atlasklienter, og lader din interaktion med dem definere din ”standard for virkelighed”, så kan du begynde at realisere denne virkelighed i dit liv.

Hvis du har ”oplært dig selv” gennem arbejdet med nogle gode klienter, ved du efterfølgende, hvordan du genkender dem, og kan vælge flere af dem. Ligesom du har lært dig selv, hvordan du kan arbejde på sådan en måde, at du får dem til at komme igen, hvormed de således kan blive dem, som udgør dit faste klientel.
Ved at have nogle gode klienter, bliver du med tiden stærk nok til også at kunne håndtere klienter fra den destruktive diskurs, uden at du selv begynder at tro på, hvad de tror på. Ligeså kan du med tiden blive stærk nok til at vægre dig imod at internalisere samfundets syn på dig.

Endnu bedre er det naturligvis, hvis du har nogle gode kolleger at identificere dig med, da identifikation er en endnu stærkere vej til at skabe identitet og social virkelighed på, end hvad blot interaktion mellem mennesker er.

Hvad er den større samfundsnytte af dette?
At vi, som arbejder med professionelt udøvet sex, er i frontlinjen til at skabe en ny, oplyst og emanciperet seksualitet. Dagens feminisme er i høj grad fanget i en blindgyde. Deres ideologi er en ideologi bestående af kritik, uden eget eller nyt indhold. Feminismen har kritiseret penetration men endnu ikke visualiseret omslutning.

De skandinaviske feminister er kommet til at fange kvinden i en offerrolle uden mulighed for frigørelse. De har set, formuleret og forstået den gamle patriarkalske arv af kvindeundertrykkelse, og har gjort klart, at de ikke vil have det på den måde. Men i stedet for at udtænke, hvad de så vil have, er deres eneste fokus at undgå, skadereducere og forhindre det, som de ikke vil have.
De kritiserer blindt den destruktive diskurs, ud fra dens egne præmisser for definition af virkelighed og seksualitet. Dermed accepterer de uvidende også dens præmisser som essentielle sandheder om virkeligheden og seksualiteten som sådan. Herved bidrager de skandinaviske feminister selve til at reproducere og vedligeholde ”de destruktive strukturer” som social målestok for, hvordan seksualitet defineres og konstrueres. De har ingen idéer om, hvad de skal erstatte dette med, eller hvad de skal begynde at bygge på for nyt, og eget, materiale.

Som førnævnt, er dette måske uundgåeligt, set til den lukkede hermeneutiske cirkel, med at kun kunne arbejde med det man allerede forstår. Vi er med nødvendighed produkter af vores kultur, og vi er bundne til at socialt reproducere det, som vi allerede består af. (Eller i bedste fald til at kritisere det – men sjældent kan vi forstille os noget egentligt nyt).

– Alligevel så forandres al kultur og alle samfund over tid. Hvordan? Gennem anomalierne som giver ”vilde spring” af ny information. Vi, der arbejder professionelt med sex, er netop sådanne anomalier i samfundskroppen. Og derfor har vi lidt ”ny information” at bidrage med.
Det er uddrag af denne nye information, jeg ovenfor har søgt at sætte i struktur som en slags ideologi.